Gratis fragt ved køb over 399 DKK

Handelsbetingelser for abonnementer

Vi tilbyder tre forskellige slags abonnementer:

 

Kaffe

I denne pakke vil du hver måned modtage mindst to forskellige slags hele kaffebønner, tilsammen vil mængden mindst være 350 g. bønner.

Ud over de mindst 350 g. kaffe vil boksen også kunne indeholde lidt sødt til din kaffe eller andet relevant tilbehør til kaffen.

 

Te og Urtete

Disse to forskellige slags abonnementer indeholder hver måned mindst to forskellige slags te, tilsammen vil mængden mindst være 150 g.

Ud over de mindst 150 g. te vil boksen også kunne indeholde lidt sødt til din te eller andet tilbehør til teen.

 

Bestilling

Du kan bestille de tre forskellige slags bokse her:


Hvis du bestiller dit abonnement senest d. 23. i måneden, vil du modtage din første boks d. 1. i næste måned.

 

Løbende betaling

Den første boks bestiller og betaler du online, efterfølgende vil det være os i butikken, der sender dig en anmodning om betaling via MobilePay.

Vi sender dig samtidig en sms som påmindelse, så du skal simpelthen bare godkende anmodningen i MobilePay, og så sender vi næste måneds pakke til dig.

Anmodningen sender vi til dig omkring d. 23. i måneden, så vi kan nå at pakke og sende til d.1., og hvis ikke du godkender den, tager vi det bare som en afmelding af dit abonnement - så nemt er det.

 

Afbestilling

Den første pakke bestiller du her på hjemmesiden. Ved de efterfølgende pakker sender vi dig en anmodning om betaling via MobilePay, og hvis du ikke godkender denne anmodning, sender vi ikke abonnementet - så let er det at afmelde dit abonnement.

 

Levering

Pakken leveres med DAO til din nærmeste DAO pakkeshop.

Hvis du har en foretrukken pakkeshop, leverer vi gerne dertil, giv os blot besked.

 

Yderligere handelsbetingelser

Når du køber et abonnement på en the- eller kaffe-boks, indgår du aftale med Fru Ronne by UNOkaffebar, og når du har foretaget købet, modtager du en kvittering som dokumentation for aftalen på e-mail.

 

Forudsætninger for aftalen

For at kunne abonnere på pakkerne, skal du have en gyldig og aktiv e-mail adresse. Du skal samtidig have adgang til et dankort eller et kreditkort til betaling af dit abonnement og for at kunne modtage abonnementet løbende, skal vi kunne sende dig betalingsanmodninger via MobilePay. 

 

  

Fortrydelsesret

Da der er tale om køb og levering af fødevarer til husstandens løbende forbrug, er køb af te- eller kaffe-abonnementerne ikke omfattet af Forbrugeraftalelovens bestemmelse om fortrydelsesret.
Det sikrer dig, at den te, du modtager, ikke tidligere har været ude hos andre kunder.

 

Opsigelse

Når vi sender dig en anmodning om betaling af næste måneds pakke via MobilePay, kan du vælge ikke at godkende anmodningen. I så fald sender vi ikke pakken, og dit abonnement er opsagt.

 

Ændringer i tjenesten, vilkår og priser

Fru Ronne kan til enhver tid ændre på indholdet af te- og kaffeabonnementerne.
Ved væsentlige ændringer i indholdet vil du modtage en varsling via e-mail eller brev med abonnementet.


Fru Ronne kan løbende ændre abonnementspriserne.
Prisstigninger vil altid blive varslet og vil først træde i kraft for den efterfølgende betalingsperiode på dit abonnement. Aftalen kan således opsiges i henhold til de almindelige opsigelsesregler med udgangen af din nuværende betalingsperiode uden at stigningen i pris derved slår igennem for dig.


Fru Ronne kan løbende ændre og rette abonnementsbetingelserne til for te- og kaffeabonnementerne. Ved væsentlige ændringer vil du modtage en varsling via mail, og aftalen kan opsiges med 14 dages varsel med virkning fra ændringen træder i kraft.

 

Persondata

Dine personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har ret til indsigt i dine oplysninger, og du kan ændre i dem ved at benytte linket til din profil, som du får via mail.

 

Elektronisk henvendelse

Ved oprettelsen af et abonnement giver du os lov til, at vi må kontakte dig via e-mail angående månedens boks samt med informationer om opdateringer, ændringer, indhold o.lign. vedr. abonnementet.

 

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på fruronne@unokaffebar.dk